Økonomisk ansvarlighed. Respekt for borgernes penge

En stærk og sund kommunal økonomi er forudsætningen for en kommune med råd til kernevelfærd, udvikling og ambitioner.

Alt det, som vi politikere ønsker at gøre bedre og investere i, starter med en sund kommunal økonomi og en forståelse for, hvor pengene kommer fra.
Der skal skal være sammenhæng mellem kommunens indtægter og udgifter, og vi skal pleje det erhvervsliv og det private arbejdsmarked, der finansierer kommunens drift. 

Vi skal have fokus på jobskabelse i det private erhvervsliv, og vi skal have fokus på en tårnhøj beskæftigelse. Vi skal også kunne skabe jobs for de borgere, der ikke kan arbejde 37 timer; her kunne jeg godt tænke mig, at vi blev endnu bedre til sammen med erhvervslivet at gribe og skabe jobs til de borgere, der kan arbejde færre timer om ugen i et flexjob. Dem skal der også være plads til på vores arbejdsmarked, og grundlæggende tror jeg på, at de fleste kan passe et arbejde, og at man selv og ens nærmeste har godt a, at man er en del af arbejdsmarkedet.

Vi skal lægge realistiske kommunale budgetter, der holder, også i modvind, og vi skal hele tiden turde kigge kritisk på vores kommunale udgifter, så de ikke løber løbsk.

Vi skal ikke spekulere i risikofyldte investeringseksperimenter for borgernes skattepenge.

Flere indvandrerkvinder skal i arbejde

Jeg har jeg en personlig ambition om, at vi i Ringsted Kommune stiller flere krav og bliver bedre til at få indvandrerkvinder i arbejde.

Ringsted Kommune ville årligt spare 10 millioner, hvis vi var lige så gode til at få indvandrerkvinder i arbejde, som gennemsnittet af Danmarks kommuner er. Det er mange penge, og vi skal derfor have nedsat en særlig indsats for denne specifikke målgruppe. Vi skal forhøre os hos de kommuner, der er lykkedes med indsatsen, og vi skal på ingen måde acceptere, at medarbejdere bliver truet eller chikaneret af ikke-vestlige mænd i et forsøg på at holde kvinderne i hjemmet, som vi desværre har set flere tilfælde af. Også i Ringsted Kommune.

Mere respekt for borgernes penge!

Jeg ønsker en større politisk respekt for borgernes penge i Ringsted Kommune.

Ringsted Byråd tillader fortsat, at vi klatter alt for mange penge af på konsulenter, bureaukrati og administration, når vi sammenligner os med andre kommuner.

Meget af det, vi bruger penge på i Ringsted Kommune skaber værdi for borgerne, men der er også en del, der ikke skaber den værdi, vi betaler for, og som vi skal turde kigge kritisk på. Jeg ønsker en kommune, hvor vi i langt højere grad bruger pengene på kernevelfærd og de områder, hvor det virkelig kan mærkes.

Administrationsudgifterne i Ringsted Kommune er løbet løbsk

Hvis Ringsted brugte det samme pr. borger på central ledelse og administration som Køge Kommune, ville vi spare 23 millioner om året!

Det er utroligt mange penge, vi hvert år vi kunne bruge på andre ting:

På en bedre ældrepleje.
På bedre støtte til vores sports- og foreningsliv.
På Investering i den grønne omstilling.
Eller blot på at sænke vores kommunale skat og lade borgerne i Ringsted Kommune beholde flere af deres egne tjente penge.

Forslagene er mange. Også for en konservativ.

Hvis andre kommuner kan nedbringe deres udgifter til central ledelse og administration, kan Ringsted Kommune selvfølgelig også. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal ligge så langt over, hvad kommuner omkring os bruger på dette område, og vi SKAL have gjort noget ved dette tårnhøje udgiftsniveau.

Jeg har i denne byrådsperiode haft et stort fokus på at nedbringe vores udgifter til central ledelse og administration, og vi konservative er kommet igennem med en række tiltag og effektiviseringer. Blandt andet er vi gået fra 4 direktører til 3, og vi har sat gang i en proces omkring, hvordan vi kan samle al kommunens administration i én bygning i stedet for 5, som tilfældet er i dag.

Men vi er langt fra i mål. Jeg ønsker en målrettet indsats for at få nedbragt vores høje udgiftsniveau på central ledelse og administration.

Ikke alt behøves at være en kommunal opgave - frivillige og private kan løfte meget

I en kommune er den letteste løsning og den, de røde altid skriger på, at kommunen enten driver eller finansierer alle tiltag i kommunen. Det er ikke mit synspunkt, og grundlæggende tror jeg på, at man i en lang række tilfælde kan vælge at lade private aktører komme på banen, når vi skal have opgaverne løst. Det minimerer ofte udgifterne og skaber konkurrence på området.

Ligesom frivillighed i vores ældrepleje eksempelvis kan løfte en stor social indsats, når det kommer til mellemmenneskelige relationer.

– Og så er det altså bare ikke alt, der for mig er en kommunal opgave. Et eksempel på, hvad der ikke er en kommunal opgave, er, når et flertal i byrådet med Venstre i spidsen vælger at bruge 40.000 Kroner på at købe kommunale el-bycykler i det offentlige rum.

Jeg siger FORTSAT Nej til prestigeprojekter

I 2017 under sidste valgkamp var jeg meget imod det netop vedtagede nye torv til 58 millioner.

Det var jeg, fordi jeg mener at 58 millioner kunne være blevet brugt på mange andre ting i kommunen. Fra flere politikere, heriblandt det borgemesterbærende parti, går forklaringen på, at det var nødvendigt at grave rørene, op når kloakkerne skulle skiftes. Det er rigtigt, og det var de 22 millioner af projektet, der gik til udskiftning af rørene. Det har vi aldrig været imod.
De sidste 36 millioner i projektet er gået til byfornyelse og udsmykning af torvet. Jeg synes, det er for mange penge, vi har brugt på det, når vi kigger ud på resten af kommunen.

Når alt dette er sagt, har jeg som grundlæggende holdning, at vi heller ikke skal sidde fast i fortidens beslutninger, og at vi skal få det bedste ud af situationen. Derfor må vi få det bedste ud af torvet og sammen få det til at blive en succes.